Udkørsel og fældeudkørsel af tømmer og flis

‘Pas på din skov og få mere ud af den!’

Udkørsel fra skoven udføres ofte som en del af en større opgave mellem skovning og flishugning. Med fældeudkørsel kombineres flere opgaver, og skovning og udkørsel udføres med samme maskine.

Med en udkørselsmaskIne kører vi det skovede træ ud af til en fast vej, hvor det kan afhentes, og stabler det i stakke. Flistræet kan også køres sammen i stakke. Dette er nødvendigt i skove, hvor der ikke er plads til at flishuggerne kan komme frem, eller hvor kunden ikke ønsker at det skovede træ skal ligge i skoven indtil flishugning. Her finder vi en placering i samråd med skovejeren, så træet kan være placeret et sted under tørring, hvor det ikke står i vejen for andet arbejde.

Udkørsel sker af både tømmer, der skal sælges til savværkerne, og træ, der skal flishugges og sælges til varmeværkerne efterfølgende.

Med vores fældeudkører, fælder vi flistræet og kører det sammen i stakke i en arbejdsgang, hvilket ofte kan spare en maskine på opgaven.

Vores fælde-/udkørselsmaskine er monteret med 800 mm dæk, og kan monteres med 1.000 mm bærebånd. Herved sikrer vi at maskinen bedre kan komme rundt i skoven med et langt lavere marktryk, og derfor er mere skånsom for skovbunden. Dette giver ligeledes mulighed for at løse opgaver i meget bløde områder.

Udkørselsmaskine Ecolog 584E eller John Deere 1510G

Når vi kører træ ud fra skoven med udkørselsmaskine, anvender vi ofte Ecolog 584F eller vores John Deere 1510G.

Maskinen har 800 mm brede dæk som standard, men kan monteres med 1.000 mm brede bånd, som reducerer trykket på skovbunden markant. Det gør at den i nogle opgaver er bedre rustet til at komme frem til det skovede træ end de store flishuggere, som ofte er næste skridt i processen.

Placering i stakke

I samråd med skovejeren finder vi en god placering, hvor stakkene med træ kan stå under tørring. Her kan vi nemt komme frem med forskellige maskiner, når træet skal afsættes som tømmer og flis til henholdvis savværker og varmeværker.

Vi køber gerne dit træ på roden, og står for skovning, udkørsel og videresalg af tømmer og flis.

Fældeudkørselsmaskine Ecolog 574E og John Deere 1510G

Når vi fældeudkører flistræ, anvender vi en af vores 8x8 fældeudkører. Maskinerne er alm udkørselsmaskiner hvorpå der er monteret et kapsavshoved, så maskinen både kan fælde og kører træerne sammen efterfølgende. 

Maskinerne har 800 mm brede dæk som standard, men kan monteres med 1.000 mm brede bånd, som reducerer trykket på skovbunden markant.

Se videoklip af en udkørselsmaskine

Udkørsel af træ fra skoven og opgave i Ikast med bl.a. udkørsel

Hvilke andre skovservices har din skov brug for?

Mange af vores kunder har brug for flere forskellige skovservice opgaver udført i samme ombæring. Nogle har brug for en totalløsning med alt fra skovning til plantning af ny skov eller læhegn.

Under skovning og tynding af skov og læhegn, laver vi altid en plan med skovejeren om præcis hvad der skal skoves. Vi anvender de maskiner der passer til skoven, og kombinerer eventuelt med manuel skovning. Disse kan du læse mere om her: Manuel skovning, fældebunkelægningprocesskovning.

Efter skovning anvendes træet til enten tømmer eller flis ifølge dets kvalitet og størrelse. Træet udnyttes altid bedst muligt, og vi har gode aftaler for afsætning af tømmer til savværker, og flis til varmeværker. Flishugning.

I nogle tilfælde er der ikke nok plads i skoven til at de store flishuggere kan komme ind til træet. Her kører vi i stedet træet ud med en udkørselsmaskine. Udkørsel.

Ofte skal skovejeren i gang med plantning efter skovning. Her kommer grenknusning, rodfræsning og stubfræsning ind i billedet for at gøre skovbunden klar, så grene og rødder fjernes. Vi hjælper gerne med at lave en planteplan, der passer til både skoven, og det den skal bruges til efterfølgende. Plantning

Vi kan blive din samarbejdspartner på skovservice

Vi kan hjælpe dig med at lave en plan over det skovservice arbejde, der skal udføres i din skov eller i dit læhegn. Sammen finder vi en løsning, der passer til dine ønsker og din skovs behov. Vi udfører både totalløsninger og enkelte opgaver, som grenknusning eller rodfræsning. 

Vi har altid fokus på kvalitet, sikkerhed og konkurrencedygtige priser.

Ring på 21289113 og snak med Bjørn om totalløsninger, eller send en mail til bjorn@willemoes-skovservice.dk

Følg med i vores hverdag på Facebook eller se flere videoer på vores YouTube kanal.